







 |

Huset er beliggende i en af Andalusiens mange såkaldte "hvide landsbyer". Disse
landsbyers kerne har kun forandret sig lidt, siden de blev grundlagt i middelalderen af
maurerne, skønt der nu er elektricitet og andre moderne bekvemmeligheder i de
gamle hvidkalkede huse med de metertykke mure og røde tegltage.
Landsbyen har ca. 1100 indbyggere og ligger på et lille plateau ved en naturlig kilde.
Byens købmand har sin butik på plazaen. Her kan
man købe "alt". Man kan få slagtervarer og almindelige købmandsvarer.
Åbningstider varierer lidt efter antal kunder, men der er typisk åbent fra 10.00
- 13.30 og fra 17.30 - 20.30 (dog ikke søndag).
På plazaen ligger også byens bar. Her kan
man bestille et måltid, eller spise sig mæt i
de store tapas, der her følger med drikkevarer. Her mødes man og er der fodbold
fra "La Liga", kan man se kampene her.
|
|